2021-05-10 21:52:01

Tore Reginiussen lægger støvlerne på hylden

Den tidligere OB-spiller Tore Reginiussen stopper karrieren efter denne sæson, når hans kontrakt med St. Pauli udløber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

35-årige Tore Reginiussen står foran et kontraktudløb til sommer, hvor han er en færdig mand hos St. Pauli i 2. Bundesligaen. Nordmanden skal dog ikke ud og lede efter en ny klub.

Han har nemlig valgt at lægge støvlerne på hylden efter denne sæson, da han stopper karrieren som fodboldspiller.

Det fortæller Reginiussen på sin Instagram-profil.

- Det har været en utrolig rejse med masser af højdepunkter og oplevelser. Jeg vil altid være taknemmelig for alt, hvad spillet har givet mig og alle de mennesker, jeg har mødt undervejs.

- Der er en tid for alt, og nu er det blevet tid til at gå videre med et ny kapitel i mit liv, skriver Tore Reginiussen.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Tore Reginiussen lægger støvlerne på hylden
Foto: Norsk Telegrambyra As/Reuters/Ritzau Scanpix

Nordmanden spillede for OB i en enkelt sæson fra 2011 til 2012, inden han skiftede videre til Rosenborg. Reginiussen har desuden repræsenteret Schalke 04, Lecce og Tromsø.

Tore Reginiussen nåede at spille 32 kampe for OB.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce