2021-08-12 11:19:27

Tottenham-keeper udlejes til svensk oprykker

Tottenham-målmand Alfie Whiteman tager til svenske Degerfors IF i Allsvenskan på en etårig lejeaftale. Det meddeler Tottenham på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

14 kampe inde i sæsonen ligger oprykkerne fra Degerfors IF et par pladser over nedrykningsstregen som nummer 12 i Allsvenskan.

Nu har de så forstærket sig med den engelske målmand Alfie Whiteman på en etårig lejeaftale.

Whiteman har i sin Tottenham-karriere mest optrådt for deres U23-mandskab og har fået kampe for England på ungdomsniveau.

Nu går turen så til svenske Degerfors IF for den 22-årige målmand, hvor han skal hjælpe holdet med at holde nullet. En præstation holdet ikke har formået siden 23. maj.

- Jeg er meget spændt på at skulle til Sverige og spille i Allsvenskan, siger Whiteman til Degerfors IF's hjemmeside.

Om sine egne evner udtaler han, at han har nydt godt af samarbejdet med Joe Hart og Hugo Lloris.

- Jeg er en hurtig og agil målmand. I Tottenham arbejder vi også hårdt for at blive gode med vores fødder. Jeg har fået fantastisk erfaring til træning fra spillere som Joe Hart og Hugo Lloris.

Første chance for Whiteman bliver på søndag mod Häcken, der lige nu indtager en ottendeplads i Allsvenskan fire point foran Degerfors IF, hvis ellers hans arbejdstilladelse bliver godkendt inden da.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce