






Nedturen fortsætter for Tottenham.
Igor Tudor valgte til tirsdagens udekamp mod Atletico Madrid at give 22-årige Antonin Kinsky chancen i målet, og det gik mildt sagt fuldstændig galt.
I det sjette minut gled den tjekkiske keeper og forærede Atletico bolden, så Marcos Llorente iskoldt kunne score til 1-0.
Efter 14 minutter var det Micky van de Ven, der gled, og udfaldet blev præcis det samme. Denne gang scorede Antoine Griezmann til 2-0.
Og minuttet efter troede man nærmest ikke sine egne øjne.
Her lavede Antonin Kinsky endnu en gigantisk fejl og forærede Julian Alvarez et 3-0-mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Se alle tre mål i videoen til artiklen her.
Igor Tudor reagerede og skiftede Vicario ind, men efter få minutter på banen scorede Robin Le Normand til 4-0 midtvejs i første halvleg.
Pedro Porro fik reduceret kort efter, så det var 4-1 ved pausetid.
Richarlison fik en gigantisk chance ti minutter inde i anden halvleg, men Jan Oblak reddede, og så var skæbnen hård ved Tottenham.
Atletico løb nemlig direkte ned i den anden ende og scorede til 5-1 efter et godt løb af Alvarez.
Et kvarter før tid pyntede Dominic Solanke med et godt hug, så det sluttede 5-2, og der stadig er bare en lille smule spænding tilbage, om end der skal ske mirakler i returkampen.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
Tottenham
Atletico Madrid
Champions League


































