




Der skulle tre point for kontoen for Tottenham, som ahr gang i en rigtig sløj sæson i Premier League.
Modstanderen søndag hed Ipswich, og nedrykningskandidaterne lagde græs til mødet med London-klubben.
Det startede bedst for gæsterne, da Brenna Johnson blev sat op af Heung-min Son i feltet efter 18 minutters spil. Her skulle waliseren blot prikke bolden i nettet, hvilket han lykkedes med.
Højrefløjen blev dobbelt målscorer otte minutter senere, da samarbejdet til 1-0-målet blev gentaget med en fordobling til 2-0 på endnu en afslutning fra inde i feltet.
Det lugtede af en regulær afklapsning, men Ipswich var ikke døde og begravede, og Omari Hutchinson pustede spænding i opgøret med en reducering 10 minutter senere, da værterne straffede et kostbart boldtab.
Artiklen fortsætter efter billedet

De nåede også at tro på det, da Luke Woolfenden havde stanget bolden i nettet, men målet blev korrekt annulleret for offside.
Til gengæld genvandt Tottenham momentum efter den annullerede scoring, og de havde flere mål i sig.
Det første sørgede Djed Spence for at sætte i nettet, da hans afslutning tog en afretning og susede i mål til 3-1.
Dejan Kulusevski kunne derefter lukke og slukke med et elegant, fladt langskud, som gik ind via stolpen og cementerede en sjælden sikker sejr for Tottenham og Ange Postecoglou.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Tottenham
Ipswich
Premier League



























