Toulouse måtte undvære flere spillere i søndagens kamp mod Nantes.
Det skyldes en antihomofobisk kampagne i Ligue 1, som blandt andet indebar, at spillertrykket var med regnbuefarver.
Flere Toulouse-spiller havde af personlige årsager ikke lyst til at deltage i kampagnen, hvorfor klubben valgte ikke at udtage dem.
Det skriver Toulouse i en pressemeddelelse.
- Spillere på det professionelle hold har udtrykt, at de ikke vil associeres med regnbue-farverne, der repræsenterer LGBT-bevægelsen.
- Selvom vi respekterer de personlige valg, så har Toulouse besluttet ikke at inkludere dem i truppen til søndagens kamp, skriver klubben i en pressemeddelelse.
En af spillerne var marokkanske Zakaria Aboukhlal, der allerede inden kampen skrev, at han på grund af sine personlige overbevisninger ikke ville deltage i kampen.



Toulouse
Ligue 1


































