




Viborg FF og Randers FC tørnede sammen på Energi Viborg Arena i søndagens tidlige opgør i 3F Superligaen.
Kampen bød på en enorm underholdningsværdi, hvor det blev til hele fem scoringer, lidt tumult og en scoring i de døende sekunder af kampen, som endte med en 3-2-sejr til VFF.
At det blev til et fem-måls-opgør, var der måske ikke mange, der havde forudset. Det var nemlig to hold, som igennem sæsonen ikke har leveret mange scoringer, og de befandt sig før opgøret som de to næst mindst scorende hold i rækken.
En mand, som spillede en hovedrolle i det målrige opgør, var Mohamed Toure fra gæsterne.
Han brød den negative stime for RFC, som ikke har scoret i de seneste tre opgør, da han med to scoringer holdt de lyseblå inde i kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Scoringerne var dog ikke nok til at hive point i hus for hestene.
- Det er en kæmpe skuffelse.
- Alle spilleres drøm er at score i døende sekunder, men det er også alle spilleres værste mareridt at lukke et mål ind i sidste sekund.
- Vi lukkede så målet ind til sidst i dag, og det er den værste følelse i fodbold at lukke et mål ind så sent i en kamp.
Der var dog også plads til smil hos australieren, som forholdt sig til sine to scoringer.
- Jeg har ikke udnyttet mine chancer i den seneste periode, så jeg er lettet over, at jeg kan begynde at hjælpe holdet igen.
- Jeg føler, at jeg har skuffet mine holdkammerater med visse aspekter af mit spil, som er at score mål.
- Så jeg er glad for at være på scoringstavlen igen, bare så jeg kan hjælpe dem, fortæller Mohamed Toure til den fremmødte presse.
Det var dog ikke til at se i Toures jubelscene, at han var glad og lettet over at få prikket bolden ind bag Lucas Lund.
- Når en spiller scorer, så er man jo glad og løber rundt og jubler, og det har jeg da også gjort før i min karriere.
- I dag var det bare mere en følelse af at være lettet, og at jeg kunne hjælpe holdet med scoringerne, og derfor var det ikke til at se på mig, at jeg var glad.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
Randers FC
Viborg FF
3F Superliga






































