Andros Townsend skal spille Premier League igen.
Den 32-årige kantspiller har nemlig fået en aftale i Luton frem til årsskiftet.
Siden sommeren har Townsend stået uden klub, efter at hans aftale med Everton udløb.
I den sidste tid i klubben var han skadet, og det er grunden til, at Luton nu kunne skrive en aftale med ham.
- Andros har uden tvivl Premier League-kvalitet, hvilket han har vist i ligaen og på den internationale scene
- Selvfølgelig har han haft en svær periode med skader, og vi ville ikke være i stand til at skrive kontrakt med ham, hvis han havde spillet i de sidste 18 måneder, siger Luton-træner Rob Edwards til klubbens hjemmeside.
Townsend har været i klubber som Crystal Palace, Tottenham og Everton.
I alt står han noteret for 264 optrædener i den bedste engelske række.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Luton
Premier League

































