30-årige Eddi Gomes havde egentligt et halvt år tilbage af sin aftale med den kinesiske klub Henan Jianye, men kontrakten er ophævet før tid.
Det bekræfter Gomes' danske agent Kim Wacker over for bold.dk.
- Vi ophævede aftalen tidligere på sommeren, så han er fri til at finde sig en ny klub, siger Wacker til bold.dk.
Tidligere har Eddi Gomes afvist danske bejlere, men nu er den tidligere Esbjerg-spiller mere åben for muligheden for at vende hjem.
- Der er interesse fra klubber Danmark, men ingen konkrete tilbud lige nu. Og Eddi er åben for det hele. Danmark kunne sagtens være en mulighed, men vi kigger bredt, siger agenten.
Gomes spillede i 2016 OL for Danmark, men valgte siden fødelandet Guinea-Bissau på A-landsholdsniveau.
Han fik sit gennembrud i Superligaen for Esbjerg i foråret 2014 under den nuværende Brøndby-træner Niels Frederiksen.


Henan Songshan Longmen
Super League































