Andreas Christensen er en profil for FC Barcelona, der netop har vundet La Liga, men klubben har stadig store økonomiske problemer.
Hvis der skulle komme et bud på over 500 millioner kroner, vil Barca derfor være nødt til at overveje et salg af den danske midtstopper.
Det vurderer transferjournalisten Gianluca Di Marzio over for SpilXperten.
Artiklen fortsætter efter billedet

- En del italienske klubber vil gøre alt for at få fat i ham, og her er specielt Inter interesserede. De har villet have ham i lang tid nu, men jeg tror ikke, at Barcelona har lyst til at lade ham gå, siger Di Marzio.
Han slår dog fast, at AC ikke er blandt de første spillere, som Barca vil sælge, hvis det bliver nødvendigt grundet de økonomiske udfordringer.
27-årige Andreas Christensen kom til Barcelona for snart et år siden og har kontrakt til 2026.

Barcelona
Inter
Serie A


























