Lidt af et transferspil om Mikael Anderson er i gang.
bold.dk kunne tirsdag fortælle, at Kortrijk har budt på AGF’s midtbaneprofil, og Freyr Alexanderssons belgiske klub er ikke de eneste, der lurer i kulissen.
Ifølge bold.dk's oplysninger har Kortrijk foreløbig været mest konkrete, men unavngivne klubber fra MLS, Tyskland og Italien viser også konkret interesse for Anderson.
I sommer bød Lecce på midtbaneprofilen, og det er ikke utænkeligt, at der stadig er interesse derfra.
AGF betalte FC Midtjylland omkring 15 millioner kroner for Anderson på Deadline Day i sommeren 2021, og direktør Jacob Nielsen erkendte efterfølgende, at aarhusianerne endte med at betale overpris.
Artiklen fortsætter efter billedet

Klubbens forhåbning har været, at Anderson kan indbringe i omegnen af 30 millioner kroner, når han en dag skal sælges, men på nuværende tidspunkt er de interesserede klubber ikke villige til at betale en transfersum i den størrelse.
Anderson har gjort det glimrende for AGF, men er også blevet to og et halvt år ældre siden skiftet fra FCM. Til sommer fylder han 26, så for en købende klub er chancen for et stort videresalg alt andet lige blevet mindre, hvilket påvirker, hvor meget de er klar til at lægge på bordet.
Mikael Anderson har kontrakt til sommeren 2026 i AGF, så på den måde er AGF ikke presset til at sælge her og nu.
AGF har ikke ønsket at kommentere på interessen for Mikael Anderson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
Kortrijk
3F Superliga
























