2025-12-08 20:59:24

Tre BIF-nederlag i træk: Vejle choksejrede i Nørreskoven

Vejle Boldklub leverede overraskelsen på hjemmebane og slog Brøndby med 2-1 i en hæsblæsende fodboldkamp. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

VB

2 - 1

BIF

49'
10
Christian Gammelgaard
Mål
72'
11
Sho Fukuda
Mål
75'
11
Patrick Pentz
Rødt kort
80'
21
Jelle Duin
Mål på straffe

Den 9. november slog Vejle FC København med 2-0.

Mandag aften gentog Nørreskovens helte kunststykket – denne gang mod Brøndby.

Vejle sendte endnu et sjællandsk storhold hjem med et nederlag og vandt 2-1 i sidste spillerunde før vinterpausen.

Og det blev langt fra en kedelig affære. 

Hjemmeholdet fik en god start på første halvleg, men lidt efter lidt kom Brøndby bedre med og tog kontrollen.

30 minutter inde i opgøret havde Brøndby muligheden for at bringe sig foran.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Tre BIF-nederlag i træk: Vejle choksejrede i Nørreskoven
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Oliver Villadsen slyngede bolden ind i feltet, hvor Stijn Spierings stod helt fri, men midtbanespilleren headede uden pres bolden over Vejles mål.

Omvendt havde Vejle ikke meget at komme med offensivt, men Steffen Kielstrups mandskab manglede bestemt ikke intensitet.

Det kriseramte holds tilgang blev bedst illustreret ved Mikkel Duelund, som efter 42 minutter nedlagde Sho Fokuda. Det blev takseret til et gult kort, og dermed misser Duelund det første Superliga-opgør i 2026 – et lokalopgør mellem Vejle og Fredericia.

Dramatik for alle pengene

I anden halvleg tog kampen en drastisk drejning. 

Mike Vestergård tog en fremragende tur med bolden, hvorefter han sendte den ind til Mikkel Duelund.
Bolden blev derefter tacklet og endte hos en fri Christian Gammelgaard, som sikkert sendte den ind bag Patrick Pentz efter 49 minutter. 

Vejle bragte sig foran, og hjemmeholdet kunne meget vel have udbygget føringen straks efter.
Thomas Gundelund sendte et indlæg mod bagerste stolpe, hvor Tobias Bach stod klar til at afslutte. Afslutningen gik lige forbi stolpen, og med lidt held kunne Bach have scoret et af efterårets flotteste mål.

Steve Cooper tog konsekvensen og skiftede tre spillere ind.
Daniel Wass, Michael Gregoritsch og Benjamin Tahirovic – som til sammen har over 100 landskampe – kom på banen.

Det taktiske træk gav hurtigt pote.
Tre minutter efter sit indhop smækkede Gregoritsch et fladt indlæg ind foran mål, hvor Fokuda gled bolden i nettet til 1-1.

Eventyrtallet tre kom igen i fokus – men for Brøndby blev det en skrækfortælling.

Tre minutter efter udligningen kom Patrick Pentz skidt ud af sit mål og mistimede bolden.
I stedet ramte han Bismark Edjeodji, og det kostede både straffespark og udvisning.

Mads Enggård stod klar til at tage sparket, men Vejle-spilleren misbrugte chancen.

Muligheden kom dog igen, da reservekeeper Thomas Mikkelsen gik for tidligt fra stregen.
Denne gang var det Brøndby-bødlen Jelle Duin, som trådte frem.
Han sparkede sikkert bolden i mål og gjorde ondt på Brøndby endnu en gang.

I 2023 leverede han et vanvittigt indhop for AGF, da de sikrede sig bronzemedaljerne mod netop Brøndby.

De blågule har nu tabt tre Superliga-kampe i træk og er ni point fra førstepladsen.

Vejle er på 12.-pladsen – blot ét point efter naboerne fra Fredericia.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

VB

2 - 1

BIF

49'
10
Christian Gammelgaard
Mål
72'
11
Sho Fukuda
Mål
75'
11
Patrick Pentz
Rødt kort
80'
21
Jelle Duin
Mål på straffe
Annonce

65 kommentarer

Se kommentarer
Annonce