

Lørdag aften bød på pokalfinale på Island mellem Valur og de forsvarende pokalvindere KR Reykjavik, og det var med masser af dansk deltagelse på banen.
Thomas Christensen, Mathias Schlie og Patrick Pedersen var med fra start hos Valur, mens Jakob Schoop og Rasmus Christiansen startede hos KR, der også havde Søren Frederiksen siddende på bænken.
Man skulle dog helt hen til kampens sidste del, før der kom gang i løjerne. Med tyve minutter igen bragte Bjarni Olafur Eiriksson Valur på 1-0 og nærmere en pokaltitel.
Søren Frederiksen var kort forinden kommet på banen, men han kunne ikke forhindre, at Kristinn Ingi Halldorsson bragte Valur på 2-0 kort før tid.
Dermed kan Valur kalde sig islandske pokalmestre anno 2015.


Valur
KR Reykjavik
Pokal

































