



Lørdag formiddag bankede HB Køge det sidste søm i Nykøbing FC-kisten, da man sendte falstringerne ud af NordicBet Ligaen med et 1-3-nederlag.
Det var på samme tid den tredje sejr i streg for Daniel Aggers mandskab, og man har da også i sinde at fortsætte den flotte form. Det fortæller Jacob Trenskow til klubbens hjemmeside.
- Nu var vi inde i en downperiode, men det er vendt nu. Vi har vist karakter, og nu vil vi bare ride videre på bølgen og vinde flere kampe. Det er fedt, og vi er så glade for, hvordan det går lige nu, lyder det fra HB Køge-spilleren.
Den 22-årige offensivspiller kom selv på tavlen i lørdagens opgør, og han fortæller videre, at han er ganske tilfreds med holdets præstation.
- Der var meget god kontrol, og vi holdt dem til kun at blive farlige på et par omstillinger. Men jeg synes, vi selv skabte mange chancer og godt kunne have scoret flere, så overordnet set er det bestemt en godkendt præstation, slutter Trenskow.
HB Køge indtager nu andenpladsen i NordicBet Ligaens nedrykningsspil.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
Betinia Liga


























