


Svenske BK Häcken er fortsat uden sejr i Conference League.
Torsdag aften tabte Mikkel Rygaard, Silas Andersen og resten af det svenske mandskab 2-1 til Zrinjski fra Bosnien.
Og det til trods for, at netop de to danskere efter 40 minutter sørgede for, at BK Häcken kunne gå til pausen med en 1-0-føring.
Mikkel Rygaard sendte et flot indlæg ind i panden på Silas Andersen, som sendte bolden i mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men i anden halvleg gik det dog helt galt for de svenske gæster. Zrinjski scorede to gange, og vendte det hele på hovedet, hvilket betød, at BK Häcken altså tabte opgøret 2-1.
Resultatet betyder, at BK Häcken blot har to point efter fire kampe, mens Zrinjski har seks point.

Zrinjski Mostar
BK Häcken
Conference League





































