


33-årige Neymar blev for nylig meldt færdig for sæsonen på grund af en knæskade.
Men ikke desto mindre var han alligevel i startopstillingen hos Santos, der vandt 3-0 over Sport Recife natten til lørdag dansk tid - og det skulle vise sig at være en god beslutning.
Den brasilianske stjerne bragte efter 25 minutter Santos foran, da han kort fra mål sendte bolden i nettet.
Cirka tyve minutter før tid assisterede han til Joao Schmidt, da midtbanespilleren gjorde det til 3-0.
Inden da havde Sport Recifes midtbanespiller Lucas Kal sendt bolden i eget net.
Santos ligger nummer 15 i den bedste brasilianske række, mens Sport Recife er sidst.
Ifølge ESPN skal Neymar efter sæsonen igennem en operation for at behandle en meniskskade i venstre knæ.


Santos
Serie A


































