2026-03-12 16:57:41

Trump: Ikke hensigtsmæssigt at Iran deltager ved VM

Donald Trump skriver i et opslag på Truth Social, at det iranske fodboldlandshold er velkomne ved VM, men at han ikke mener, at det er hensigtsmæssigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Irans deltagelse ved VM til sommer er særdeles usikker efter de seneste ugers angreb på landet.

Angrebene har blandt andet USA stået bag, og det er altså en af nationerne, som slutrunden afholdes i.

Onsdag var Irans sportsminister Ahmad Donyamali ude at udtale, at Iran ikke kan deltage til VM, og torsdag har Donald Trump også givet en opdatering på, hvor han står i denne debat.

Den amerikanske præsident skriver følgende på Truth Social:

- Det iranske fodboldlandshold er velkommen ved verdensmesterskabet, men jeg mener virkelig ikke, at det er hensigtsmæssigt, at de er der af hensyn til deres eget liv og sikkerhed. Tak for jeres opmærksomhed omkring denne sag. Præsident DONALD J. TRUMP.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Trump: Ikke hensigtsmæssigt at Iran deltager ved VM
Foto: Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix

Donald Trump har tidligere udtalt, at han var ligeglad med, om Iran ville deltage i slutrunden.

Onsdag oplyste FIFA’s præsident Gianni Infantino dog, at præsidenten havde forsikret, at Iran var velkommen til slutrunden, ligesom han også giver udtryk for i torsdagens opslag på Truth Social.

Iran har ikke officielt meldt afbud til slutrunden endnu. De skal efter planen møde New Zealand, Belgien og Egypten.

Hvis både Iran og USA ender som nummer to i deres puljer, skal de mødes i en 1/16-finale i Dallas.

Det bliver med al sandsynlighed Irak eller De Forenede Arabiske Emirater, der overtager Irans billet, hvis de skulle trække sig.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag

Hattrick | Afsnit 145

Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.

Læs mere
-6:34

Annonce
Annonce

29 kommentarer

Se kommentarer
Annonce