Hvorfor gjorde Thomas Tuchel sådan?
Det er et spørgsmål som mange England-fans samt eksperter har stillet i kølvandet på briternes 1-2-nederlag i VM-semifinalen mod Argentina.
Anthony Gordon bragte England foran, hvorefter nationen gik meget defensivt til værks. Det endte med at koste sejren, da Argentina havde et massivt overtag.
Lørdag skal England spille bronzekamp mod Frankrig, og forud for opgøret blev Tuchel spurgt, hvordan han har reflekteret over semifinalen i de seneste dage.
- Hvis du spørger mig om, hvorvidt jeg fortryder min beslutning, så er svaret nej. Jeg følte, at momentum var ved at skifte, og så forsøgte jeg at hjælpe mit hold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tog adskillige beslutninger, stolede på min intuition, min erfaring og min konkurrenceevne, og jeg tog beslutningen for at hjælpe holdet og opnå sejren. Vi opnåede ikke sejren.
- Så jeg tager selvfølgelig ansvaret for disse beslutninger. Jeg ville fortryde, hvis jeg ikke hjalp. Jeg ville fortryde, hvis vi ikke reagerede, siger Tuchel på et pressemøde.
Englands bronzekamp mod Frankrig fløjtes op lørdag aften 23:00 dansk tid.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
VM
England




































