2025-10-09 07:51:38

Tuchel sidestiller med Wimbledon: Vi er underdogs til VM

Thomas Tuchel mener, at England bør anses som underdogs til VM i 2026 på grund af nationens titelfattige historik. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

ENG

3 - 0

WAL

Is it coming home? 

Det er det evige spørgsmål i England forud for slutrunder i fodbold. Den fodboldglade nation har ikke vundet noget siden VM i 1966 og tørster således efter at hive et trofæ i hus. 

Normalt anses det engelske landshold blandt favoritterne til diverse slutrunder, men formår Three Lions at kvalificere sig til VM i 2026, mener landstræner Thomas Tuchel, at folket lige skal klappe hesten. 

Det fortæller han på et pressemøde ifølge BBC Sport. 

- Vi kommer til VM som underdogs, fordi vi ikke har vundet turneringen i årtier. Vi skal møde hold, der har gjort det flere gange i den periode, så vi bliver nødt til at stå sammen som ét hold - ellers har vi ingen chance, siger Tuchel. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -Tuchel sidestiller med Wimbledon: Vi er underdogs til VM
Foto: Marko Djurica/Reuters/Ritzau Scanpix

Med maksimum point efter fem kampe i VM-kvalifikationen er England så godt som sikre på at komme med til sommerens slutrunde i USA, Mexico og Canada. 

Derfor bruger Tuchel allerede nu tiden på at samle en trup, der passer godt sammen. 

For lige netop dét bliver essensielt, hvis England skal drømme om succes. 

- Vi prøver at samle de spillere, der kan skabe den rette sammenhæng og kemi, så vi til sidst står med det bedste hold. For vi skal til VM med det bedste hold, ikke bare de bedste spillere, siger Tuchel. 

Landstræneren bruger en af tennissportens mest prestigefyldte turneringer til at forklare sin pointe med rollen som underdogs til VM. 

- Hvis du aldrig har vundet Wimbledon, kan du godt være blandt favoritterne, men du er ikke favoritten. 

- Du kan komme tæt på, og det er fint, så er du med i feltet - men du er stadig ikke den største favorit. Sådan er det bare, siger Tuchel og udpeger de nationer, han ser som værende favoritter. 

- Der er Brasilien, der er Argentina, Spanien og Frankrig - de har alle vundet for nylig.

- Det betyder ikke, at vi ingen chance har. Og det ved vi godt, afslutter tyskeren. 

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale

Hattrick | Afsnit 143

Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.

Læs mere
-7:08

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

ENG

3 - 0

WAL

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce