2025-09-03 06:00:00

Tullberg arbejder i ekstremerne: Aldrig drukket alkohol

Mike Tullberg har altid været vant til at arbejde i ekstremerne for at hente dem, der var mere talentfulde end ham. For eksempel har den nyslåede FC Midtjylland-træner aldrig drukket alkohol. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

FCN

1 - 0

FCM

Valget i FC Midtjylland er faldet på Mike Tullberg som klubbens næste cheftræner.

Cheftrænerposten i en af Danmarks største kommer med et pres og nogle forventninger, som kan gøre jobbet svært, hvis man oplever modgang.

Den tidligere Dortmund-træner frygter dog ikke modstand. Han har siden en ung alder været vant til at skulle arbejde hårdere end andre.

- Jeg var ikke verden største talent som fodboldspiller, men jeg nåede trods alt at spille i nogle lande, inden jeg blev skadet.

- Jeg er heller ikke verdens største trænertalent, men med rigtig meget flittighed og rigtig meget nysgerrighed har jeg fået lov til at stå i en Champions League-kamp for Dortmund, jeg har trænet Bundesliga, jeg står i en af Danmarks største klubber, og jeg er kun 39 år gammel.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Tullberg arbejder i ekstremerne: Aldrig drukket alkohol
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- I AB spillede jeg på andet- og tredjeholdet, så jeg prøvede at hente alle mulige ting, fordi jeg fik meget modstand, siger Tullberg til Bold og resten af den fremmødte presse.. 

- Jeg har til den dag i dag stadig ikke drukket alkohol. Jeg er 39 år, jeg gik aldrig i byen, altså jeg var i ekstremerne for at opnå et eller andet. Det er jeg stadig i dag som træner.

Mike Tullberg var i sin aktive karriere for AGF, italienske Reggina, skotske Hearts og tyske Oberhausen, inden han stoppede karrieren på grund af en alvorlig skade i 2012. 

I 2019 begyndte han arbejdet i Dortmund, hvor han arbejdede sig op igennem ungdomsrækkerne, indtil han i januar stod i spidsen for førsteholdet i tre kampe, da Nuhri Sahin blev fyret.

Efter landsholdspausen står han for første gang i spidsen for FC Midtjylland, der skal på en svær opgave i Farum hos FC Nordsjælland. 

Podcast Cover

CL-millioner kan forgylde AGF: Historiens største

Hattrick | Afsnit 171

Dagens Hattrick starter med et lidt skrattende opkald til Baku, hvor Bolds udsendte giver en optakt til AGF's kamp mod Sabah. Økonomien kommer i fokus. 

Læs mere
-16:30

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

FCN

1 - 0

FCM

Annonce

36 kommentarer

Se kommentarer
Annonce