


FC Midtjylland er ude af Europa League-kvalifikationen og må nu nøjes med Conference League.
Det står klart, efter at mandskabet tabte samlet 0-3 mod Besiktas.
I torsdagens nederlag på 0-2 blev et rødt kort til Martin Erlic i starten af anden halvleg afgørende, men før udvisningen så Mike Tullberg lovende takter fra sit mandskab.
- Målet var selvfølgelig at gå videre, men jeg synes, at vi var outstanding i første halvleg. Det var noget af det bedste, som jeg har set fra mit hold, hvis man tager alle ting i betragtning.
- Kvalitet handler dog også om, at man scorer på sine chancer, og det gjorde vi ikke, men udtrykket var flot.
- I og med at Victor Bak er blevet skadet, smed vi en ekstra midtbanespiller ind, og det fungerede fint, men selvfølgelig skulle vi have scoret.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så er det klart, at man ikke kan spille i 110 minutters undertal mod en klub som Besiktas og gå videre. Det ved spillerne også.
- Så da vi fik det andet gule kort, vidste vi godt, hvad klokken havde slået, selv om vi prøvede, siger Mike Tullberg.
I anden halvleg skiftede træneren de unge spillere Kjell Wätjen, Stanley Iheanacho, Julius Emefile og Sofus Johannesen på banen.
- Så har jeg lidt ondt af de unge spillere, der kom ind. De er uprøvede på det her niveau, og jeg ville gerne have givet dem en anden scene, som de skulle ind og præstere på.
- Men skadessituationen og det røde kort gjorde, at det blev nu, og så håber jeg, at minutterne til dem bliver gavnlige senere i sæsonen.
- Den var lidt hård for de fire unge, men sådan var det i kampen, og så har jeg rost spillerne for deres første halvleg, men når man spiller så mange minutter i undertal, bliver det svært, siger Tullberg.
FC Midtjylland møder irske Bohemians FC i Conference League-kvalifikationen i næste uge.

FC Midtjylland
EL-kval




























