- Med alt respekt, men det er en fodboldklub fra Herning og Ikast. Men de kommer til at dominere skandinavisk fodbold med de midler, som de har, og den måde, som de driver klubben på.
Freyr Alexandersson havde de helt store roser fremme, da han inden Branns opgør i Europa League satte ord på modstanderen fra FC Midtjylland.
Alexandersson tager hatten af for, at midtjyderne har formået at løfte klubben til et niveau, hvor ressourcerne kan tage dem mod toppen.
I FC Midtjylland-lejren er man enig med Branns cheftræner.
- Det er jeg fuldstændig enig i. Det håber jeg i hvert fald. Jeg synes, at vi som klub har taget nogle store skridt. Det var en af grundene til, at jeg selv ville være en del af det, da jeg tog hjem fra Dortmund.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så jeg håber og tror på, at det øjebliksbillede nu, hvor vi spiller om førstepladsen og top otte i ligaspillet, ikke er en enlig svale, men at vi kommer til at se det fremadrettet.
- Det vil være en historisk bedrift for klubben, fordi man aldrig er nået så langt før, siger Mike Tullberg.
Men FC Midtjylland-cheftræneren vil dog langt hellere have, at ordene bliver ført ud i livet. At midtjyderne tager handling og skaber resultaterne.
- En ting er at snakke om det, men man skal først ud og levere det. Så jeg er ikke så meget for at snakke om det. Jeg vil gerne ud og vise det på banen.
Top 50 i Europa
FC Midtjylland har været en af de helt store succeshistorier i Europa i denne sæson.
Resultaterne har givet genlyd, hvor man blandt andet i Nottingham Forest fremhævede FCM's klasse på dødbolde, mens at man i Brann har hyldet økonomien og ressourcerne i FC Midtjylland.
Tullberg er stadig forholdsvis ny i FC Midtjylland, men han blev også bidt af ambitionerne og udviklingen på heden.
- Det var et stort valg for mig at tage væk fra tysk fodbold og de muligheder, som lå i det. Det var ikke et tilvalg af Danmark, men af FC Midtjylland som klub.
- Jeg følte, at FC Midtjylland med rette burde sigte efter at blive en af de 50 bedste klubber i Europa.
- Det er klart, at det også har været med i overvejelserne, jeg selv gjorde, da jeg valgte at sige ja tak til jobbet. Jeg håber og tror på, at vi kan bevæge os endnu længere opad.

FCK og FCM jagter Beijmo
Hattrick | Afsnit 84Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.
Læs mere

FC Midtjylland
Brann
Europa League










































