



FC Midtjylland tog en skalp på Brøndby Stadion, da turen hjem over Storebælt blev med tre point i bagagen ovenpå en 2-1-sejr.
Den kom i en af de mest tændte Superliga-kampe i denne sæson, hvor der faldt adskillige advarsler og sågar en udvisning til FC Midtjyllands Ousmane Diao.
En af modtagerne af et gult kort var ulvenes cheftræner Mike Tullberg, som på tv-billederne kunne ses i agiteret tilstand på sidelinjen i infight med Brøndbys assistenttræner Henrik Hansen.
Situationen satte Tullberg ord på hos TV 2 Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der bliver sagt nogle ting, og så sker der det, der gør derude. Der bliver sagt nogle ting. Jeg kender Henrik rigtig godt, og han får lige skubbet lidt til mig.
- Vi har taget pro-uddannelsen sammen, jeg reagerer på, at han skubber til mig.
Tullberg fortsætter sin pointe ved at erkende, at det for udenforstående kan se voldsomt ud, men at han reagerede, som han gjorde, fordi der var sket noget i forløbet op til.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere
FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga







































