2026-02-13 06:00:00

Tullberg spår ikke AGF-parløb: FCK og BIF skal spille en rolle

Mike Tullberg tror på, at andre end FC Midtjylland og AGF kan blande sig i guldkampen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Aarhus
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

FCK

1 - 2

FCN

Torsdag aften mødtes to bedste hold. 

Superligaens nummer et tog imod nummer to, og det var gæsterne fra FC Midtjylland , der kunne drage vest på med en 1-0-sejr i bagagen fra den første af to pokalsemifinaler. 

Ligesom FCM og AGF slås om en plads i pokalfinalen, ser det også ud til, at det bliver en duel mellem netop de to klubber om, hvor Superliga-trofæet lander til maj. 

FCM-træner Mike Tullberg ser dem dog ikke som de eneste kandidater til titlen som danske mestre.

- Nej, det gør jeg ikke. Det siger sig selv, hvilke hold der er med, så det behøver jeg måske ikke svare på, men der er fire, måske fem hold, der kan snige sig derop. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Tullberg spår ikke AGF-parløb: FCK og BIF skal spille en rolle
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Med FC Københavns trup og det, som Brøndby har købt ind, skal de selvfølgelig også spille en rolle. Så jeg tror ikke, at det bliver afgjort mellem os og AGF, siger Tullberg. 

Faktum er dog, at det lige nu er AGF, som man skal vippe af pinden.

Derfor må det give blod på tanden i Herning, at det lykkedes at slå Jakob Poulsens tropper torsdag aften. 

Også selv om det ikke var kønt. 

- Vi arbejder hårdt, og vi spiller en god kamp defensivt. Jeg kunne godt have tænkt mig noget mere offensivt, men med den måde, vi vælger at angribe kampen på, så er det normalt, at vi ikke får sat så meget sammen offensivt.

- Når Aral Simsir ender nede som back og forsvarer bolden ud til målspark, så bliver jeg bekræftet i, at vi gør det, vi gerne vil. 

- Det kan godt være, at det ikke alt sammen ser skønt ud, men når alle arbejder, som de gør, så giver det et godt udgangspunkt for at lykkes, siger Mike Tullberg.

AGF fører i skrivende stund Superligaen med fire point ned til FC Midtjylland på andenpladsen. Du finder stillingen her

Der er returopgør i pokalsemifinalen på MCH Arena d. 8. marts. 

Podcast Cover

Dansk oprejsning i Europa

Hattrick | Afsnit 164

Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.

Læs mere
-17:37

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

FCK

1 - 2

FCN

Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce