

Thomas Thomasberg havde rystet posen til FC Midtjyllands opgør mod AGF søndag i Superligaen.
Der var blandt andet blevet plads til Mikel Gogorza, som afløste Aral Simsir, der i stedet måtte nøjes med at spille kun otte minutter.
Det var der dog en god grund til.
Det fortæller cheftræner Thomas Thomasberg efter kampen mod AGF.
- I går (lørdag, red.) var vi rent faktisk i tvivl, om han kunne komme med i dag. Han kom så positivt igennem træningen. Så det var besluttet, at han skulle starte ude ligegyldigt hvad.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han havde det så stadigvæk så godt i dag og efter træningen, at han kunne bruges til et eller andet i en slutspurt.
- Det synes jeg faktisk, at vi fik set, da han kom ind og gjorde et godt indhop og fik leveret nogle gode reaktioner. Der gav han os nogle offensive muligheder, siger Thomas Thomasberg til Bold og den øvrige presse.
FC Midtjylland var desuden uden Dario Osorio, som var ramt af en karantæne.
Adam Buksa var derfor også med i startopstillingen, og polakken og Mikel Gogorza får begge ros efter kampen.
- Jeg synes, at Buksa kom ind og arbejdede godt. For ham havde det selvfølgelig også lige været prikken over i'et, hvis han kunne have headet den ind.
- Det var også godt at se indsatsen fra Mikel. Han gav et mål og havde en friløber. Vi fik i hvert fald at se, at hans kompetencer kommer til at udfordre de fleste hold.
- Alt i alt var jeg mest glad for, at holdet kom ud med det udtryk og en indsats, som vi savnede sidste fredag.
Her refererer Thomas Thomasberg til kampen, hvor FC Midtjylland for første gang i over 12 år tabte til Randers FC.
Men nu kom det første point i mesterskabsslutspillet for FC Midtjylland, som skal på jagt efter tre flere på torsdag. Her gælder det topbraget mod FC København.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga






































