Den unge midtbanespiller Oriol Busquets blev i sommer sendt til Twente på en lejeaftale, og spanieren har spillet næsten samtlige kampe for hollænderne hidtil i sæsonen.
Lejeaftalen med Twente udløber den førstkommende sommer, og hvis det står til 21-årige Busquets, så skal han tilbage til Barcelona og spille for chancen.
- Min drøm er at vende tilbage til Barcelona og være med i opstarten med førsteholdet. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at demonstrere, at jeg kan komme tilbage. Jeg vil rigtig gerne på førsteholdet.
Oriol Busquets har spillet både i det centrale forsvar og på den centrale midtbane hos Twente – men position betyder ikke alverden for ham.
- Hvis jeg kan spille for Barcelona, så betyder det ikke noget for mig, om jeg spiller på midten eller i forsvaret, siger Busquets ifølge Sport til SER Catalunya.
Oriol Busquets nåede to førsteholdskampe i Barcelona, inden han blev udlejet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Twente
Barcelona
Æresdivisionen
La Liga



























