Tyrkiet -Tyrkiet og landstræner Günes går hvert til sit
Foto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix
2021-09-10 14:38:53
Foto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix

Tyrkiet og landstræner Günes går hvert til sit

Tyrkiet landstræner, Senol Günes, er færdig på landsholdet. Det meddeler det tyrkiske fodboldforbund på Twitter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tyrkiet var en af sommerens EM-slutrundes helt store skuffelser, da de tabte alle tre kampe i gruppespillet og var tidligt hjemme igen.

I denne omgang landsholdsfodbold skulle Tyrkiet så i aktion igen, hvor man havde en favorabel placering i VM-kvalifikationsgruppe G.

Efter uafgjort hjemme mod Montenegro og et knusende nederlag senest på hele 1-6 mod Holland, har man dog ikke en favorabel placering i gruppen længere, men er blevet overhalet af Norge og Holland indenom.

Det har Tyrkiets fodboldforbund så nu taget konsekvensen af og efter gensidig enighed besluttet at stoppe samarbejdet med landstræner Senol Günes.

Fodboldforbundet takker landstræneren for sit arbejde med landsholdet, der trods alt bød på en kvalifikation til en slutrunde, som landet ellers har været ude af i flere omgange.

Hvem der bliver ny landstræner for Tyrkiet er ikke blevet besluttet endnu.

Günes har stået i spidsen for det tyrkiske landshold siden marts 2019. 

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce