Tyskland er notorisk kendt for at være et land, hvor folk ikke er bange for at komme på stadion.
Det viste de tyske fans nok engang denne weekend, hvor intet mindre end 261.099 tilskuere var på plads i landets bedste fodboldrække.
Over ni spillede kampe giver det et snit på 29.011, hvilket må siges at være ganske pænt.
Mediet Kicker skriver dog, at det er det laveste tal for en runde i den tyske Bundesliga siden corona-perioden.
Ikke nok med det så betød det også, at for første gang nogensinde valgte flere tyske fans at gå til kampe i den næstbedste række frem for den bedste.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her var nemlig i alt 284.643 på plads til samme antal kampe.
Dét tal er da også kun overgået to gange tidligere i 2. Bundesligaen. Begge gange i indeværende sæson, hvor sjette runde med 297.163 på plads er den hidtidige rekord.
Sæsones høje tal skyldes især, at hold som Schalke 04, Hertha Berlin og HSV, som alle huser over 50.000 på deres stadioner, spiller i rækken.
Kicker skriver desuden, at når det kommer til et samlet gennemsnit for Tysklands to bedste fodboldrækker, så er den bedste stadig klart i front med et snit på 39.068 for denne sæson mod 2. Bundesligaens 28.358.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Bundesliga
























