Tyskland eller Italien?
Nicolo Tresoldi har endnu ikke besluttet sig for, hvilket A-landshold han ønsker at repræsentere i fremtiden.
Den 22-årige Club Brugge-profil har via sit ophav muligheden for at stille op for begge, og han holder alle muligheder åbne, fortæller han til La Gazzetta Dello Sport.
- Jeg vil gerne forstå mulighederne uden at føle mig presset.
- Jeg tænker stadig over det, og lige nu er det 50/50. Begge lande betyder meget for mig, siger angriberen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Indtil videre fortsætter Tresoldi dog med at spille for det tyske U21-landshold, hvor han har spillet 24 kampe og scoret 12 mål.
- Jeg bærer den tyske trøje med stolthed. Jeg har det godt her, og jeg kan godt lide at være her.
- Jeg vil gerne spille med ved U21-EM til sommer, og så må vi se, hvad der sker bagefter, fortæller Brugge-profilen.
Nicolo Tresoldi siger desuden til mediet, at han både har haft samtaler Jürgen Klopp og Roberto Mancini om sin landsholdsfremtid.
Den 22-årige angriber har spillet 67 kampe for Club Brugge med 28 scoringer til følge.

Club Brugge





















