U17 Ligaen -U17-kamp skal spilles om: Horsens brød proportioner
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2026-04-14 13:59:03
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

U17-kamp skal spilles om: Horsens brød proportioner

En kamp i U17-Ligaen mellem Lyngby Boldklub og AC Horsens skal spilles om, da de gulklædte gæster brugte for mange udskiftninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

U17 Ligaen - 19. runde

FT

FCM

7 - 0

ACH

Den 4. april vandt AC Horsens med 3-0 i Lyngby.

De kommer dog ikke til at kunne sætte de tre point ind på kontoen i første omgang. De skal nemlig en tur til Lyngby igen for at spille kampen om.

Det har Fodboldens Disciplinærinstans besluttet, efter AC Horsens har brudt 'proportionerne' omkring udskiftninger.

AC Horsens foretog nemlig seks udskiftninger fordelt på fire spilstop, hvilket ikke er tilladt.

I kampens 17. minut blev AC Horsens' målmand skiftet ud med en alvorlig hovedskade, hvor han mistede bevidstheden.

Kampens dommer beretter, at Horsens handlede i god tro og antog, at en alvorlig hovedskade gav adgang til en ekstra indskiftning.

Ligeledes fik dommerteamet heller ikke stoppet det fjerde spilstop af AC Horsens i forbindelse med udskiftning.

Selvom der er tale om særlige omstændigheder for regelbruddet, fastslår Fodboldens Disciplinærinstans, at kampen skal spilles om.

Kendelsen kan skriftligt indbringes for Fodboldens Appelinstans inden to uger efter afsendelsen af kendelsen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

U17 Ligaen - 19. runde

FT

FCM

7 - 0

ACH

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce