2025-11-04 12:30:03

Udgår af Barca-træning: Riemer regner med AC

Andreas Christensen er tirsdag udgået af FC Barcelonas træning efter kort tid, men Brian Riemer fortæller ved landsholdsudtagelsen, at han stoler på meldingerne fra Barcelona, om at han er klar.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 4. runde

FT

CLB

3 - 3

BAR

Andreas Christensen har bøvlet med forskellige problemer på det seneste.

Faktisk har han ikke været med i de seneste tre kampe for FC Barcelona med først maveproblemer og sidenhen problemer i læggen, meldte flere spanske medier.

Tirsdag vendte han dog tilbage på træningsbanen, men det blev en kort fornøjelse.

Andreas Christensen udgik nemlig allerede efter et kvarter af tirsdagens træning.

Det skriver både SPORT og Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -Udgår af Barca-træning: Riemer regner med AC
Foto: Afp7 Vía Europa Press/AP/Ritzau Scanpix

Andreas Christensen er netop blevet udtaget til den kommende landsholdstermin for Danmark, men Brian Riemer har ikke fået andre meldinger end, at forsvarsspilleren er helt klar.

Det fortæller landstræneren tirsdag, da landsholdstruppen blev udtaget. 

- Jeg har ikke været i kontakt med ham i dag, men jeg har været rigtig meget i kontakt med ham i de sidste 14 dages tid.

- Dét, som der har været meldingen til mig, er, at han har haft noget sygdom, der har gjort, at hans krop har haft svært ved at restituere. Der har på intet tidspunkt været tale om en decideret skade, han har haft. Tværtimod har det handlet om, at kroppen har skulle restituere, og det har taget længere tid, end man har forventet. Derfor har man været påpasselig med tanke på hans historik med at sætte ham for hurtigt i gang.

- Så min bedste overbevisning er, at han er fuld klar, men om der så er sket noget i dag, det kan jeg ikke svare på.

Brian Riemer fortsætter:

- Om han spiller de næste to kampe eller ej, er ikke afgørende for, om han bliver udtaget. Det, der er afgørende, er selvfølgelig om han er fit for fight, og alle de meldinger, vi har fået, indikerer, at han er klar og fully fit til de her kampe. Det er de meldinger, vi har fået.

- Lige som i alle andre tilfælde så kigger vi den næste uge an og følger med tæthed spilletid og helbred, og så håber vi, at alt går vel.

FC Barcelona har valgt at træne i den catalanske hovedstad denne tirsdag forud for Champions League-kampen onsdag mod Club Brügge.

Normal praksis er ellers, at man tager den sidste træning på modstanderholdets stadion.

De spanske medier skriver, at det var ventet, at Andreas Christensen skulle med til Belgien onsdag, men der er nu igen tvivl, om danskeren kan komme i aktion eller må gå glip af fjerde kamp på stribe.

Søndag skal FC Barcelona en tur til Vigo for at møde Celta, inden landskampene venter.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA

Hattrick | Afsnit 138

Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.

Læs mere
-8:06

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 4. runde

FT

CLB

3 - 3

BAR

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce