Det 20-årige keepertalent Simone Scuffet har dedikeret sin fremtid til Udinese, som har fået den unge mands signatur på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2022.
Simone Scuffet fik debut som 17-årig tilbage i foråret 2014 og satte sig derefter på positionen som førstekeeper i klubben. Han stod så godt i foråret, at han var millimeter fra en plads i Italiens VM-trup det år.
I den efterfølgende sæson var Scuffet dog igen henvist til bænken, indtil han i sidste sæson blev udlejet til Calcio Como, hvor han var i en enkelt sæson.
I sommer vendte han tilbage, men har stadig ikke formået at spille sig ind som fast mand. Det er dog blevet til fire optrædender i Serie A.


Udinese
Serie A





























