VM -Udmattet Coentrao dropper VM
2018-05-15 09:39:13
Foto: Getty Images

Udmattet Coentrao dropper VM

Den udlejede Real Madrid-back Fabio Coentrao er udmattet efter en lang sæson og har derfor bedt Portugals landstræner Fernando Santos om ikke at udtage ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fabio Coentrao har i denne sæson været udlejet fra Real Madrid til Sporting, hvor det er blevet 43 kampe i fem forskellige turneringer.

Den 30-årige venstreback, der har 52 landskampe for Portugal på cv'et, er udmattet efter en lang sæson, og han har derfor meldt fra til sommerens VM.

- Efter en masse overvejelser fortalte jeg i sidste uge landstræneren, at jeg ikke føler, at jeg er i den nødvendige form til at repræsentere landsholdet efter en meget udmattende sæson, skriver Coentrao på Instagram.

- Jeg vil aldrig lade mit land i stikken, og jeg håber, at jeg kan repræsentere mit land igen i fremtiden. Indtil da vil jeg altid heppe på holdet udefra, og jeg ønsker alle held og lykke.

Fabio Coentrao har været med til to VM-slutrunder i karrieren - i 2010 og 2014.

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce