2025-02-27 13:03:32

Udskældt turneringsformat udskiftes i Belgien

Fra sæsonen 2026/27 går man i Belgien over til en ’normal’ turneringsstruktur med 18 klubber uden playoffs.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

BIF

1 - 1

LYN

Efter mange år med et playoff-format, vil den belgiske Jupiler Pro League fra 2026/27-sæsonen have en ligastruktur med 18 hold. Det skriver det belgiske medie Sporza.

Dermed kommer der fra den sæson to ekstra hold i den bedste belgiske række fra de nuværende 16.

Strukturen har været i Jupiler Pro League de sidste 15 år, hvor der efter et grundspil er blevet delt op i flere grupper til at afgøre mesterskabet og nedrykning samt en gruppe i midten, der kæmpede om Europa Conference League.

Her var det blandt andet kritiseret, at alle hold i mesterskabsspillet og midtergruppen fik halveret deres pointantal efter grundspillet. På den måde ville pointforskellen blive mindsket og mulighederne større for hold, der lå i den lave ende af grupperne.

Artiklen fortsætter efter billedet

Jupiler Pro League -Udskældt turneringsformat udskiftes i Belgien
Foto: Virginie Lefour/AFP/Ritzau Scanpix

Med ændringen bliver det altså en liga som de fleste andre, hvor nummer 1-4 får en europæisk billet, mens de to nederste hold rykker ned.

Samtidig giver det mere plads i kalenderen, da der kommer færre antal kampe over hele sæsonen.

Det giver blandt andet mulighed for en vinterpause, mens man også i højere grad har plads til at rykke rundt, hvis kampe bliver udsat eller europæiske kampe skal tilgodeses.

Det sker dog først fra sæsonen 26/27, da der stadig er nogle rammer, som skal på plads. For eksempel skal man have fundet ud af, hvordan man får sluset to hold mere ind i ligaen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

BIF

1 - 1

LYN

Annonce

55 kommentarer

Se kommentarer
Annonce