Serie A -Udvist Cagliari-duo straffet for jubel i drama
2018-12-11 15:22:11
Foto: Getty Images

Udvist Cagliari-duo straffet for jubel i drama

Både Darijo Srna og Luca Ceppitelli har fået to spilledages karantæne og en bøde efter deres udvisninger og efterfølgende fejring i 2-2-dramaet mod Roma.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Cagliari vendte forleden 0-2 til 2-2 i hjemmekampen mod Roma efter et sent drama, hvor både Darijo Srna og Luca Ceppitelli blev smidt ud i overtiden, inden Marco Sau sikrede værterne 2-2 i det femte tillægsminut.

Srna og Ceppitelli løb ligesom stort set hele Cagliari-lejren på banen for at fejre det sene point, og derfor har de nu modtaget en skærpet straf af det italienske forbund.

Srna og Ceppitelli skal således begge afsone to spilledages karantæne, ligesom de skal betale bøder på henholdsvis 37.000 og 48.500 kroner.

Cagliari-præsident Tommaso Giulini skal betale en bøde på 37.000 kroner for at fornærme dommeren, ligesom klubben skal op med 52.000 kroner for fansenes tilråb mod dommeren.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce