Federico Chiesa skal alligevel spille Champions League-fodbold i denne sæson.
Fredag eftermiddag bekræfter Liverpool således, at UEFA har godkendt anmodningen, hvorfor italieneren nu er blevet indlemmet i truppen.
Chiesa erstatter Giovanni Leoni, som pådrog sig en korsbåndsskade tidligere på ugen i opgøret mod Southampton.
Ændringen i truppen er mulig på grund af en ny regel i UEFA, der tillader, at man må skifte i truppen, hvis en spiller bliver skadet i længere tid.
Den 27-årige offensivspiller vil allerede være til rådighed, når Liverpool i næste uge gæster Galatasaray i verdens største klubturnering.
Artiklen fortsætter efter billedet

Chiesa står noteret for 19 optrædener, tre scoringer og fire oplæg i Premier League-klubben.
Han har kontrakt frem til sommeren 2028.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
Liverpool
Champions League




































