Plænen på Tofiq Bahramov Stadium, hvor Qarabag og FC København spillede onsdag aften i Champions League, har været genstand for stor debat.
Allerede før opgøret var Jacob Neestrup skeptisk over banens beskaffenhed.
– Den ser svær ud, sagde cheftræner Jacob Neestrup om Qarabags græstæppe før kampen.
Ifølge UEFA er der dog ikke noget at komme efter, da banen blev godkendt efter de sædvanlige protokoller i Champions League-regi.
Det oplyser UEFA i et skriftligt svar til Bold.
– Som ved alle UEFA-kampe og i overensstemmelse med UEFA's standardprocedurer foretog kampens dommere en baneinspektion forud for gårsdagens kamp og vurderede, at banen levede op til de nødvendige betingelser for at kunne spilles på, lyder det fra det europæiske fodboldforbund.
Artiklen fortsætter efter billedet

Neestrup var ikke den eneste FCK-aktør, der havde en mening om græstæppet i Baku.
Dominik Kotarski rettede skarp kritik af banen i kølvandet på den skade, som Rodrigo Huescas pådrog sig i kampen.
– I min optik skete det på grund af den bane, vi spillede på. Det er ikke normalt at have en bane i den forfatning, for det fører til sådan noget her, fortæller FCK-keeperen.
FCK har torsdag aften bekræftet, at Rodrigo Huescas skal opereres og som minimum er ude resten af sæsonen.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere

FC København
Qarabag FK
Champions League



































