2025-06-17 18:33:16

Uglebjerg er landet hos Niels F: Havde ikke tænkt på udlandet

Markus Uglebjerg sætter ord på sit skifte til Lech Poznań, hvor den tidligere Viborg-assistent skal stå bag Niels Frederiksen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Cup - Final. runde

FT

POZ

1 - 2

LEG

Niels Frederiksen har fået en ny assistenttræner. 

I slutningen af maj kom det frem, at Markus Uglebjerg drog fra Viborg til Lech Poznań for at stå bag landsmanden, der sidste år vandt det polske mesterskab

Nu sætter assistenten ord på sit skifte, som er første gang, at han er kommet til udlandet. 

- Jeg er meget stolt over at arbejde for en så stor klub – de polske mestre – og at være en del af den. Jeg håber, at jeg kan hjælpe dem med at opnå yderligere succes, fortæller Uglebjerg på Lechs hjemmeside. 

- Jeg har kendt til Lech Poznań i mange år, men jeg er begyndt at følge klubbens aktiviteter tættere, siden Niels Frederiksen blev ansat her. Det er altid interessant, når en træner har succes i udlandet, så jeg holdt øje med, hvordan det gik ham her. 

- I de sidste seks måneder har jeg arbejdet sammen med Elias Andersson, så det var en ekstra informationskilde, hvorfra jeg kunne lære mere om klubben og landet. 

Den svenske venstreback Elias Andersson var i den forgangne sæson på lejeophold hos Viborg fra netop Lech Poznań, men er nu vendt tilbage til de polske mestre. 

For Markus Uglebjerg var det faktisk ikke givet, at han skulle prøve kræfter med fodbold uden for den danske andedam, men så kom en unik chance. 

- Jeg havde ikke tænkt på at tage til udlandet, fordi jeg arbejdede for et rigtig godt hold i Danmark og var glad dér, men så kom muligheden for at komme til Lech – en klub med en stor historie – så det var en ret let beslutning. 

- Det er et stort skridt for mig. Jeg er sikker på, at jeg kommer med nogle værdier, som jeg kan bidrage med til holdet – især når det gælder standardsituationer. Jeg tror, det er det rette sted for mit første job i udlandet. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Cup - Final. runde

FT

POZ

1 - 2

LEG

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce