2025-05-09 13:00:00

'Uheld' ramte Viborg: Tænker ikke Lerager gør det ofte

Viborg-træner Jakob Poulsen letter på hatten for Lukas Leragers drømmemål, men han kalder det også uheldigt for VFF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden semifinale

FT

FCK

1 - 0

VFF

32'
10
Lukas Lerager
Mål

Viborg præsterede bedst, men FC København var skarpest. 

Det var nogenlunde analysen fra VFF-træner Jakob Poulsen, da han stillede op til interview med den skrevne presse efter torsdagens pokalexit i Parken. 

FCK cementerede avancementet ved at vinde med 1-0 i returkampen på et utroligt langskudsmål fra Lukas Lerager. 

Scoringen faldt midt i en periode, hvor VFF var klart bedst, og derfor så Jakob Poulsen også noget uheldigt i, at den garvede midtbanespiller skulle hive et så fantastisk spark op ad hatten mod lige netop Viborg. 

Fik han for meget plads, eller tænkte du: 'Lad ham bare sparke?'

- Jeg ville gerne have haft, at vi havde en, der var endnu tættere på, men når han nu valgte at sparke fra 30 meter ude i den ene side, så tænkte jeg også...

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -'Uheld' ramte Viborg: Tænker ikke Lerager gør det ofte
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg ved sgu ikke, hvor mange gange han gør det ud af 100, men jeg tænker ikke, at det ikke er ret mange, så det er også lidt det, der hedder uheld i fodbold. 

- Det var en lillesmule uheldigt for os, og så var det selvfølgelig fantastisk sparket af Lerager, siger Jakob Poulsen. 

Stolt over pokal-ridt
Skuffelsen over at forlade pokalturneringen efter to stærke præstationer sad tungt i Jakob Poulsen og resten af VFF-lejren, men cheftræneren var trods alt i stand til at se positivt på holdets generelle indsats i pokalen. 

- Vi afleverer vel et rigtig godt aftryk. Der er nok mange, der har siddet og set de her kampe og tænkt: 'Okay, Viborg kan godt spille fodbold og spille op med FCK set over to kampe.' 

- Det var et godt aftryk, men det var desværre ikke nok, siger VFF-træneren.

Efterfølgende understregede han vigtigheden af at tage præstationerne fra de to opgør mod FCK med videre til kampe mod mindre hold.

- Det er altid fedt - hvis vi kan kalde os for en af de mindre klubber - at spille lige op med de store og nogle gange slå dem og være bedre. 

- Men det er jo alle kampene, vi skal gøre det i. Det er lige meget, om det er FCK eller Lyngby, vi møder. Det handler om, at vi skal toppræstere og helst vinde kampene, afslutter Jakob Poulsen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden semifinale

FT

FCK

1 - 0

VFF

32'
10
Lukas Lerager
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce