
Det var igen en dødbold, der afgjorde sagerne for Arsenal i lørdagens 1-0-sejr over Fulham.
Scoringen, der blev sat ind af Leandro Trossard efter 58 minutter, var ifølge Sky Sports London-klubbens mål nummer 50 fra et hjørnespark siden starten af i 2022/2023-sæsonen.
Intet andet Premier League-hold har scoret mere end 34 mål i samme periode.
- Det er frustrerende. Det er svært at stoppe. Offensive standardsituationer handler ikke kun om en, to eller tre spillere, sagde Fulham-manager Marco Silva til samme Sky Sports efter kampen.
- Det handler om dem, der tager dem. De er heldige, fordi de også har meget gode spillere til det. Og det er en svær udfordring.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når Arsenal møder de andre hold, er det en svær udfordring for dem at tackle. Fra standardsituationer viser de deres styrke i det øjeblik. Vi følte ellers, vi var godt forberedte på det øjeblik.
- Og vi viste gennem hele kampen, at vi var meget godt forberedte på det øjeblik. Men det er den type af kamp, hvor man skal holde fokus i 95 til 100 minutter.
Med sejren er Arsenal nu igen tophold i Premier League med 19 point efter otte kampe.
Det er tre flere end Manchester City på andenpladsen, mens Liverpool har 15 point på tredjepladsen. Arne Slots tropper har dog en kamp i hånden.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
Arsenal
Fulham
Premier League


























