Premier League -Ukrainsk og russisk klub i slagsmål på træningslejr
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-02-14 14:39:02
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Ukrainsk og russisk klub i slagsmål på træningslejr

FC Minaj er i denne tid på træningslejr i Tyrkiet, og det er gået heftigt for sig, da de bor på samme hotel som russiske Yaroslavl. Der opstod nemlig slagsmål mellem de to hold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Krigen i Ukraine er fortsat i gang, og derfor er forholdet mellem ukrainere og russerne ikke det bedste på nuværende tidspunkt.

Det fandt det tyrkiske hotel Royal Seginus ud af mandag aften, da de i denne tid har ukrainske FC Minaj og russiske Yaroslavl boede på samme tid.

Minaj bekræfter nemlig nu, at deres spillere har været i slagsmål med Yaroslavl-truppen, da de ville forsvare en ansat på hotellet.

- Den 13. februar fandt der en kamp sted på det tyrkiske hotel Royal Seginus med deltagelse af FC Minaj og repræsentanter fra Yaroslavl Shinik.

- Årsagen til slagsmålet var den skammelige opførsel af det russiske holds spillere over for en hotelansat og de provokerende råb mod folket fra Transcarpathia.

- Antallet af skader fra Shiniks side bekræfter kun, at russerne ikke er hævet over at slå deres egne. Efter slåskampen fortsatte russerne nemlig med at slås indbyrdes. 

- De, der forsøgte at stoppe slagsmålet, blev beskyldt for at støtte Ukraine. Det lokale politi måtte gribe ind for at berolige russerne.

Minaj skriver desuden, at de var blevet lovet, at der ikke ville være russiske hold på hotellet, og at de derfor nu forlanger, at Yaroslavl bliver smidt ud.

Den ukrainske klub er også ude og afvise de historier fra russisk presse, som har meldt ud, at Minaj-spillerne skulle have tvunget Yaroslavl-truppen til at synge den ukrainske nationalsang samt slået en spiller.

- Det er noget traditionelt nonsens, lyder det fra ukrainerne.

FC Minaj frister en tilværelse i den bedste ukrainske række, hvor de dog er placeret på nedrykningspladserne.

Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce