19-årige Abdul Samad Arshad har været i HB Køge i et år siden skiftet fra B.93, men nu har den unge offensivspiller fået lov til at træne med hos den portugisiske Segunda Liga-klub Farense.
Det skriver HB Køge på sin hjemmeside.
- Vi har givet Abdul lov til at tage af sted for at få sig en oplevelse og noget erfaring. Om det så ender med, at Farense vil mere med Abdul, må vi se til.
- Uanset hvad tror vi det kan gavne ham at få den oplevelse og erfaring det er, at blive testet af i et helt andet miljø, siger HB Køge-direktør, Per Rud, til klubbens hjemmeside.
NordicBet Liga-klubben skriver, at det er planen, at han skal træne med i Faro-klubben i den kommende uge.
Indtil videre er det blevet til 15 kampe og to mål for HB Køge.
CD Farense indtager lige nu en andenplads i Segunda Liga. Klubben er fem point efter Moreirense i toppen af rækken.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

HB Køge
Farense
Betinia Liga


























