Lasse Sørensen skiftede i januar 2016 fra Esbjerg til Stoke, og den 17-årige midtbanespiller fik mandag sin første kamp fra start for Stokes U23-hold i Premier League 2.
Sørensen roses for sin indsats i 2-0-sejren over Aston Villa.
- Lasse var fantastisk, og han var ikke den eneste, der var god. Der var virkelig mange spillere, som gjorde det godt her til aften, og jeg kan ikke sætte en finger på nogen af dem, men Lasse gjorde virkelig et godt indtryk, siger U23-træner Glyn Hodges til klubbens hjemmeside.
- Jeg mener, at spillerne er bedre, end de selv tror, de er. Tro på tingene og selvtillid er meget vigtigt. Det viste vores andet mål, og jeg føler virkelig, at vi kan rykke vores spil til det næste niveau.
Lasse Sørensen har kontrakt med Stoke til udgangen af 2018.


Stoke





















