Victor Nelsson er tilbage i FC Nordsjælland.
Den danske forsvarsspiller har underskrevet en fireårig aftale og vender tilbage i sin bedste fodboldalder.
Nelsson er 27 år, og han markerer et nyt skridt i FC Nordsjælland.
Det fortæller fodbolddirektør Alexander Riget til Bold.
- Den her transfer er en eksekvering af noget, vi har talt om i mange år.
- Vi vil gerne have vores tidligere akademispillere ud og opleve verden, og så skal de komme tilbage, når man stadig kan gøre en positiv forskel.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Og man må bare sige, at Victor har en rigtig god fodboldalder i forhold til at forhåbentlig at kunne leve op til det.
FCN-chefen fortæller også, at muligheden for at hente Nelsson hjem tog fart de sidste par dage af transfervinduet.
- Vi forsøger altid at have en god og tæt dialog med vores akademispillere, fordi det er vigtigt for os. De er en del af os.
- Victor har formentlig haft forskellige muligheder løbende, som han har valgt at sige nej til, og så tog det for alvor fart de sidste par dage.
Unik mulighed
I FC Nordsjælland arbejder de med forskellige spillergrupper.
En af dem, kalder de for stabilitetsspillere, og her passer Nelson ind som fod i en hose.
- Det sender et signal om det, vi har sagt hele tiden.
- Vi vil gerne gøre de forskellige grupper af spillere endnu bedre. Altså vores stabilitetsspillere, vores talenter og investeringsspillere.
- Og man må bare sige, at Nelsson er en stabilitetsspiller, som har så højt et niveau, vi kan rekruttere fra. Det er nok svært at gøre meget bedre for os.
- Jeg tør godt sige, at det her er en unik mulighed. Vi rekrutterer en spiller, der startede inde i et par danske landskampe for relativ kort tid siden.
At det lykkedes allerede nu med Nelsson kommer samtidig lidt bag på Riget.
- Jeg havde nok ikke regnet med, at det kunne ske allerede nu. Det var heller ikke noget, der lå i kortene.
- Vi har været markedet efter en enkelt forstærkning, og der var andre ting i spil, men da den her mulighed opstod, så var det den, vi forfulgte, og det har alle parter heldigvis været utroligt indstillet på at få til at lykkes de sidste 48 timer.
Nelsson har ikke spillet en gældende fodboldkamp i den her sæson, men han har fået minutter i benene under preseason.
Derfor regner Riget også med, at deres nye forsvarsspiller snart kan komme i aktion.
Nelsson kommer til FCN for en transfersum på 0 kr.
Læs mere om det her.

FCK skuffede på Deadline Day
Hattrick | Afsnit 12Vi har optaget et afsnit af Hattrick midt om natten for at runde, at det danske transfervindue er lukket! Vi snakker om de største historier fra Deadline Day.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga


























