Harry Maguire har været fast mand i det centrale forsvar hos Manchester Untied denne sæson, når han ikke har døjet med skader.
Den 32-årige englænder har udløb til sommer, men klubbens midlertidige cheftræner Michael Carrick håber, at der er mere i vente fra Maguire.
- Harry er en imponerende karakter. Han har haft en fantastisk karriere indtil videre, og forhåbentlig er der meget mere i vente. Han har været her på hele rejsen, og de erfaringer, han har gjort sig, viser præcis, hvem han er, siger Carrick ifølge BBC.
Harry Maguires betydning for Manchester United kan ifølge Carrick ikke overvurderes.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi ved, hvilken spiller han er, og hvad han er i stand til at præstere. Han var fantastisk forleden aften, hans erfaring, kvaliteter og karakter hjalp. Han er villig til at sætte sig selv på spil. Han har været virkelig vigtig for os, slutter Carrick.
Harry Maguire har i denne sæson spillet 16 kampe for de røde djævle.
Han kom til klubben i 2019 fra Leicester og har siden spillet 262 kampe for Manchester United.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Manchester United
Premier League


































