Omkring 500 Manchester United-fans gik søndag på gaden i protest mod klubbens håndtering af billetter.
Flere supportergrupper havde på forhånd varslet protesten, der kom efter klubbens beslutning om at blokere 685 sæsonkort på grund af mistanke om ulovligt videresalg af billetter.
Supportergruppen The 1958 har kaldt beslutningen »over grænsen«, fordi gruppen mener, at loyale sæsonkortholdere er blevet udelukket uden tilstrækkelige beviser.
Ifølge The Mirror har de berørte samtidig ikke fået mulighed for at anke afgørelserne.
Inden Manchester-derbyet mod Manchester City samlede omkring 500 fans sig i Manchester, før de gik mod Old Trafford. Her krævede de blandt andet, at de ville have deres klub tilbage.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De behandler os som skidt. Ratcliffe og Glazers, de behandler os som skidt, lød det ifølge The Telegraph.
Jim Ratcliffe er medejer af Manchester United, mens Glazer-familien fortsat er hovedaktionær.
Manchester United har bekræftet, at sæsonkort er blevet inddraget.
Klubben oplyser samtidig, at de pågældende pladser vil blive solgt videre til sæsonkortspris og ikke til normal kampdagspris, og at klubben ikke tjener penge på processen.
The 1958 Manchester United fans' group organised a protest ahead of the Manchester derby framed against both the Glazers and the club's handling of ticket touting, which has impacted innocent supporters as well.🗣️ pic.twitter.com/ZiqSXIK9uQ
— Ben Jacobs (@JacobsBen) September 13, 2026

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
Manchester United
Premier League


























