International -United sender Wilson på græs i Aberdeen
2018-08-13 10:12:36
Foto: Otto Greule Jr / Getty Images

United sender Wilson på græs i Aberdeen

Angriberen James Wilson er blevet lejet ud fra Manchester United til Aberdeen på en aftale, der gælder for resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Manchester United og Aberdeen er belvet enige om en aftale, der sender den 22-årige angriber James Wilson en tur til Skotland, hvor han skal spille på en lejekontrakt i resten af sæsonen.

James Wilson er et produkt af Manchester Uniteds eget akademi, men angriberen har været langt fra gennembrud i storklubben.

Han har spillet i alt 20 førsteholdskampe med fire mål til følge, men har brugt det meste af sin seniortid på lejeaftaler i andre britiske klubber.

Han har således været forbi både Brighton, Derby og senest Sheffield United, som han repræsenterede i foråret.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce