
Så blev det alligevel jul i Manchester.
På Boxing Day lykkedes det Manchester United at hente en vigtig sejr, da man hjemme på Old Trafford slog Newcastle med 1-0.
Sejren kom i hus efter et mål af Patrick Dorgu, og han får da også ros efter kampen af midtstopper Ayden Heaven.
- Det var stort. Endelig et clean sheet – vi har ventet på det her i et par uger, og jeg er bare så glad.
- Den her fyr, Patrick Dorgu, hjalp os med at nå det, så jeg er taknemmelig over for alle, der har hjulpet os, siger Ayden Heaven til Sky Sports.
Heaven og Dorgu blev interviewet på samme tid af Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var her, at Heaven fik overrakt prisen som kampens spiller, som Dorgu også havde fortjent.
- Jeg vil takke ham. Jeg var lige foran ham, da han flugtede den ind, så jeg vidste med det samme, at han ville score. Jeg er bare taknemmelig over for ham.
- Han fortjener den (prisen, red.), men det er min første. Hvis det havde været min anden, havde jeg givet den her til ham, afslutter Ayden Heaven med et grin.

AGF-miraklet i Poznan
Hattrick | Afsnit 163AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.
Læs mereGør Premier League endnu sjovere!
Tror du, du har styr på stjerner, start 11'ere og styrkeforhold i Premier League? I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, dyster mod venner og får noget på spil i hver eneste kamp – også de kedelige, du normalt bare har kørende i baggrunden.
Vælg dine spillere, ram plet og vind håneretten over venner og kollegaer i Premier Manager. Spillet starter 16. januar 2026 – sæt dit gratis hold i dag.
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

Manchester United
Premier League





























