Omar Abdulkadir Artan skulle have passet fløjten til VM, men sådan ender det efter alt at dømme ikke.
Somalia er omfattet af et indrejseforbud i USA, og selv om Omar Abdulkadir Artan blev tildelt et diplomatisk pas, der skulle gøre det muligt at rejse ind i landet, lykkedes det altså ikke at komme ind i landet.
FIFA har bekræftet, at Omar Abdulkadir Artan blev nægtet indrejse, og fodboldforbundet kommer ikke til at blande sig i den proces.
Den tidligere svenske topdommer Jonas Eriksson ryster på hovedet.
- Hvis det, der er kommet frem via forskellige kilder, som jeg ikke har nogen grund til at mistro, så er det en ekstremt ærgerlig konsekvens af at spille slutrunden i USA.
Artiklen fortsætter efter billedet

- At en dommer eller en funktionær ikke lukkes ind i landet, fordi han eller hun har en nationalitet, som ikke accepteres af USA… Det er helt ad helvede til.
- Det her er en konsekvens af slutrundens politisering - yderst beklageligt. Nu er det op til Infantino (FIFA's præsident, red.) at løse det her. Han har jo så gode relationer til Trump. Det kan ikke være så svært.
- En præsident har jo retten til at benåde mennesker, så han burde kunne sørge for, at en dommer lukkes ind i landet, siger Jonas Eriksson til Sportbladet.

Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

FIFA VM































