Unitas Norde er ikke til stede til onsdagens AaB-pokalkamp mod FC Midtjylland.
Det har de meddelt på Instagram.
Her skriver de, at årsagen til boykottet er, at en af gruppens capoer har fået en seks måneder lang karantæne, som de er meget uforstående over for.
Ifølge Unitas Norde skyldes karantænen, at capoen valgte at stille sig på banden midt på Vesttribunen.
De kalder det selv en minimal bagatel, og de har på baggrund af det valgt at blive væk fra kampen mod ulvene.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Set i lyset af en årrække med konstruktiv og positiv dialog mellem klub og fans, er en helt uventet karantæne til en central figur på fanscenen for en minimal bagatel i vores øjne simpelthen udtryk for uordentlig og uforståelig ageren fra klubbens side, skriver de blandt andet.
De understreger samtidig, at det ikke har noget at gøre med ejerne SSE22.
De opfordrer samtidig AaB-ledelsen til en dialog om emnet.
Bold forsøger at få en kommentar fra AaB. Herunder kan du desuden se hele opslaget.

FC Midtjylland
AaB
Oddset Pokalen

































