1. Division -Uventet Kolding-brud ærgrer Jens Rinke
2020-02-02 07:30:02
Foto: Kolding IF

Uventet Kolding-brud ærgrer Jens Rinke

Jens Rinke er ærgerlig over, at han ikke længere skal spille i Kolding, og den 29-årige målmand sigter nu efter fuldtidsfodbold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bruddet ærgrer Jens Rinke, der ikke havde forestillet sig at forlade Kolding denne vinter.

- Der er sket mange ting i Kolding på det seneste, og det projekt skulle jeg ikke være en del af længere. Vi har haft rigtig mange gode oplevelser sammen og var godt på vej, men det er sådan, det er.

- Der er kommet en ny mand til på min post (Frederik Ibsen, red.), som nok er blevet tiltænkt en vigtigere rolle. Klubben har taget en drejning ved at indføre deltidssetup, så der sker nogle ændringer, og det er jeg ikke en del af.

- For mig er det ikke den store overraskelse, at der er kommet noget nyt ind, men at jeg ikke skal være der længere, er jeg selvfølgelig super ærgerlig over, siger Jens Rinke til bold.dk.

Sigter efter fuldtidsbold
Jens Rinke har fortid i blandet andet Silkeborg og SønderjyskE, og den 29-årige keeper håber, at han får mulighed for en fuldtidskontrakt igen.

- Det er stadig forholdsvis nyt, og det skete sent i vinduet, så der har ikke været muligheder for at afsøge markedet indstil nu. Det starter for mig nu, og så må vi se, hvilke muligheder der dukker op.

- Jeg vil gerne tilbage i et fuldtidssetup, hvis det kan lade sig gøre, men der er jo ikke så mange pladser, konstaterer Rinke.

Hvilke parametre vægter du højest i jagten på en ny klub?

- Det er lidt blandet. Selvfølgelig vil jeg gerne spille, men der er også nogle ting, der skal hænge sammen. Om det er i ind- eller udland er svært at sige, men nu har jeg forhåbentlig fået vist mig godt frem i efteråret, afslutter målmanden.

Jens Rinkes kontrakt med Kolding løb oprindeligt til sommeren 2021.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce